Maður heldur áfram að rýna í viðbrögð erlendra fjölmiðla við stöðunni sem komin er upp í Icesave málinu.
Allra hörðustu skrifin birtast í leiðara Jyllandsposten í morgun, þetta kemur í kjölfar leiðara í Politiken og bloggs Uffe Elleman Jensen – maður fer að fá á tilfinninguna að Dönum sé ekki sérlega vel við Íslendinga.
Í leiðaranum er talað um hroka Íslendinga og sort á ábyrgðartilfinningu.
Vanþroska þjóðarinnar og fjöldageðveiki.
Orðin sem eru notuð eru í þessum dúr, þetta er tilvalin upprifjun á skóladönskunni.
„Vanvittig laantagning, islandske fantaster, rystende naivitet, kollektive vanvid, patetiske reaktioner, groteske pengespild, islandske hovmod.“
Leiðarinn byrjar á því að segja að Ísland veki aftur athygli á sér á pínlegan hátt með ákvörðun Ólafs Ragnars, en lýkur með svofelldum orðum:
„Ej heller skal glemmes de patetiske reaktioner, da dette groteske pengespild kollapsede den 30. august 2008 som selve sindbilledet på det islandske hovmod og den fatale mangel på forretningsmæssigt ansvar.
Set i det lys er det udtryk for en rystende naivitet, hvis et flertal af de islandske vælgere tror, at de kan stemme deres kollektive vanvid ind i glemslen. De undlod at sige fra i tide for i stedet med tankevækkende indignation at revse enhver, der forstandigt tillod sig at anstille berettiget tvivl om den økonomiske bæredygtighed af festen for lånte penge.
I debatten er det fremført, at gældsaftalen vil udløse en udvandringsbølge. Det vil i givet fald blot understrege den ansvarsløshed, der har kendetegnet Island i det forgangne årti. Sagen er, at de islandske vælgere valgte de politikere, som sendte landet på katastrofekurs, og derfor er det også vælgerne, der hænger på regningen for dette afsind .“
Eitt virkar dálítið á skjön í leiðaranum. Þarna er sérstaklega minnst á útrás Íslendinga með fréttablaðið Nyhedsavisen. Kom hún virkilega svona við kauninn á Dönum? Varla skiptir hún svo miklu máli í hinu stóra samhengi?