Ingibjörg Sólrún talar í Kaupmannahöfn í mars 2008. Sjá vef utanríkisráðuneytisins.
Er furða að Íslendingum sé ekki treyst?
— — —
Islands økonomi: Solid og fleksibel
Internationaliseringen startede i midten af 1990’erne da EØS-aftalen trådte
i kraft. Bankerne kom dog først med på vognen omkring årtusindskiftet, da de
statsejede banker kom på private hænder.
De islandske bankers succes i udlandet har skabt opmærksomhed og til tider
fået nogle til at hæve deres øjenbryn. Hvordan magter et lille land føre sig
frem på den måde, hvad er det de vil, og så det klassiske spørgsmål; hvor
kommer pengene mon fra?
Der gives selvfølgelig ingen enkle svar. Det dynamiske indtog på det
internationale marked afspejler det faktum, at et lille hjemmemarked
motiverer virksomheder til at søge uden for landets grænser.
Hvor pengene kommer fra kan forklares med to ting; de islandske
pensionsfonde og et overflod af billige lån på udenlandske markeder.
De islandske pensionsfonde er utroligt stærke, takket være at islændingene
for snart 40 år siden etablerede et bæredygtigt pensionsopsparingssystem.
Ifølge tal fra OECD svarede pensionsfondenes samlede kapital i 2006 til ca.
133 % af landets bruttonationalprodukt. Samme år måtte de danske
pensionsfonde nøjes med at svare til 32,4 % af Danmarks
bruttonationalprodukt.
Pensionsfondene råder over enorme summer penge, og de skal give afkast.
Derfor går pensionsfondene sammen med de virksomheder, som søger ud i
verden.
Pensionsfondenes stærke stilling skyldes tre ting. For det første arbejder
hver islænding mere end folk gør i noget andet nordisk land. For det andet
er kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet højere end i nabolandene. Og for
det tredje betaler alle disse mennesker 10-20 % af deres bruttoløn til
pensionskasserne.
Helt frem til sidste halvdel af 2007 var det nemt og billigt at låne penge i
udlandet.
Derfor er det nærliggende at spørge hvordan turbulensen på det
internationale finansmarked vil påvirke de islandske investeringer i
udlandet, herunder Danmark?
Ikke blot Island, men hele det internationale marked bliver berørt af dette.
Årsagen er først og fremmest den krise, som subprime-boliglånene i USA har
skabt. Vi har set hvordan store og hæderkronede banker og finansinstitutter
har påtaget sig store tab på grund af subprime-lånene. Jeg vil i den
forbindelse påpege, at de fleste islandske banker har holdt fingrene væk fra
denne form for spekulationer, til forskel fra mange europæiske og
amerikanske banker. Derfor mener jeg ikke at bankerne, med deres
forsigtighed, har fået en retfærdig behandling i medierne.
Det er en vist trøst i, at man allerede er i gang med at luge ud og afvikle
de dårlige lån. Hovedrengøringen efter subprime-krisen på det internationale
finansmarked ventes at være gennemført allerede i slutningen af 2008.
Island er godt rustet til denne form for kriser. Statskassen er så at sige
gældfri med et overskud på statsbudgettet, og pensionsfondene er særdeles
stærke, hvilket jeg allerede har været inde på.
De islandske banker hviler på et solidt grundlag. Indtægter fra deres
kernevirksomhed voksede sidste år til trods for subprime-krisen. Bankernes
stærke likviditet bekræftes blandt andet af nylige kreditvurderinger fra
Moody’s. De tre største banker har gentagne gange bestået Finanstilsynets
tryktest med gode resultater.
*
Når det er sagt, må vi huske at bankerne ikke er den altafgørende faktor for
hverken islandsk økonomi, indtoget på internationale markeder eller
velfærden. Fiskeriet og aluminiumindustrien er særdeles indbringende og
turismen er i hastig vækst. Bankerne bevæger sig på solide markeder og mange
højteknologi- og industrivirksomheder har stor fremgang i udlandet, for
eksempel Össur og Marel.
*
De islandske investorer har skabt store overskrifter i dansk presse. Man
skulle tro, at islændingene stod for hver anden udenlandsk investering i
Danmark. Det faktiske tal ligger tættere på knapt 2 %. Til trods for
ejerskabet er der tale om danske virksomheder, hvor tusindvis af mennesker
er ansat. Vi kan blot nævne nogle blomstrende virksomheder, som Magasin, FIH
Bank og Marel.
Islændinge er lige så forskellige som danskerne, og vil gerne blive dømt
efter deres handlinger. Kaupthing er en virksomhed med sin egen styrke og
svagheder, Glitnir en anden, Actavis en tredje og så videre. På samme måde
må man skelne imellem islandsk økonomi og den islandske stats rolle og
sammenligne dem med det, der sker i andre lande. Det er en normal og rimelig
fremgangsmåde.
Nogle påstår, at bankerne er blevet for store for landet og at den nuværende
turbulens vil medføre en alvorlig økonomisk krise i det islandske samfund.
Efter min mening er denne frygt helt ubegrundet.
Da Moody’s i sidste uge valgte at sætte et minus uden for det tredobbelte
AAA, som tilfalder den islandske statskasse, var begrundelsen af selskabet
tidligere havde sat et lille minus uden for vurderingen af landets førende
banker. Men Moody’s understreger, at bankerne er sunde med sundt og
tilstrækkeligt kapital, og god likviditet og derfor er der meget lav risiko
for systemforstyrrelser i banksektoren. Jeg kunne ikke være mere enig. Der
er blevet spurgt hvordan regeringen agter at reagere på en eventuel
bankkrise. Jeg opfatter spørgsmålet som yderst hypotetisk, da bankerne lever
og har det godt i øjeblikket, men jeg vil gerne tilføje at både regeringen
og Nationalbanken har ressourcer til at afværge en likviditetskrise,
beskytte indskyderne og undgå forstyrrelser i betalingssystemerne. Vi har de
værktøjer der skal til, og jeg kan forsikre jer om at den islandske
regeringen naturligvis vil reagere som enhver anden ansvarlig regering ville
gøre hvis en sådan situation opstod.
Islændinge er blevet godt modtaget i Danmark hvor de har mange venner.
Derfor kan den kritiske tone overraske. Vi bemøder denne kritik med at
besvare spørgsmål og det er blandt andet derfor, vi samles her i dag. Island
er et overskueligt og gennemsigtigt samfund, hvor dialogen er demokratisk.
Vi byder jer velkommen til dette møde, hvor I får mulighed for at danne jer
et førstehånds indtryk af den islandske økonomi. Og I skal selvfølgelig være
hjerteligt velkomne til Island, ligesom de 40.000 af jeres landsmænd, som
ventes at besøge Island alene i år.
